Atter en dag stod vi tidligt op for at undgaa at vandre i middagsheden senere (yeah right, som om det lykkedes)
Vi koerte ud for at se solopgangen over Kata Tjuta. Desvaerre var der skyer for solen, saa det var ikke den bedste dag.
Mig foran Kata Tjuta.
Mere Kata Tjuta. Ikke fantastisk lys at fotografere i.
Saa vi skyndte os videre for at naa ind til Valley of the Vinds. Det er det som Ditte demonstrerer her. Meget flot landskab, og der var faktisk temmelig meget vind. Desvaerre kunne vi ikke naa hele vejen rundt da vi gerne ville naa tilbage til Uluru inden kl. 8 hvor der var en gratis, guidet rundtur der.
Billeder retfaerdiggoer ikke helt landskabet. Der var SAA flot. Dette er udsigten da vi valgte at vende om for at naa tilbage til bilen i tide
Og saa skulle vi da ogsaa have et hvor vi skygger for udsigten.
Vores ranger foran Aboriginernes (eller Anangu som de foretraekker at kaldes) skole. Man har simpelthen brugt Uluru til at tegne og fortaelle paa. Lige til venstre for rangeren kan man se en reakke cirkler inden i hinanden. Det er et vandhul. Det er forbundet til en tom cirkel, et tomt vandhul. I stedet for at foelge ruten til vandhul nummer to skal man i stedet goere som der er tegnet med de smaa streger lige til hoejre for vandhullet. Det er kaenguruspor, som viser en hoppende kaenguru i fuld fart (der er ingen spor af halen). Man skal altsaa skynde sig at gaa langt mod nord og man vil finde et nyt vandhul. Det er altsaa en kommunal servicemeddelselse om hvor der er vand..
Rangerturen var utroligt spaendende og rangeren var utroligt vidende. Vi fik et stort indblik i livet ved Uluru og Ananguernes vaerdier og kultur. Alle der kommer til Uluru boer tage paa den.
Rangeren snakkede ogsaa om hvorfor Anangu frabeder sig at man gaar op paa Uluru. Det er saadan at det er muligt at gaa op paa den, hvis vejret er til det, men Anangu beder om at man ikke goer. De forbyder det ikke, fordi de hellere ser at man respekterer deres oenske om ikke at goere det. Uluru er et helligt sted for Anangu, saa det svarer lidt til at vi ogsaa beder folk om at vaere respektfulde naar de gaar ind i en dansk kirke. Mange turister er desvaerre ikke klar over dette, og jeg synes godt man kunne have gjort mere ud af at goere opmaerksom paa det.
En lille detalje er at der ikke er nogen toiletter paa Uluru, og de har maalt at vandkvaliteten paa den side af Uluru hvor top-vandringen foretages er daarligere end paa den anden side. Jeg gad vide hvordan danskerne ville reagere hvis der kom fremmede og tissede i doebefonden i kirken..
Hvorom alting er, topvandringen var lukket paa grund af varmen, vi havde nu ogsaa paa forhaand besluttet ikke at foretage den ad hensyn til Anangu.
Rangerturen sluttede klokken 10. Derefter skulle vi saa gaa rundt om Uluru. Det var allerede begyndt at vaere rigtig varmt, men det skulle blive vaerre.
Vi tror nok at det man kan se her en sukker-lignende substans, som Ananguerne bruger som slik. Vi turde dog ikke smage, for vi var ikke sikre.
Her gaar jeg saa. Man kan maaske ikke se det, men det var draebende varmt. Heldigvis var vi godt forberedt og havde rigeligt med vand med. Den foerste del af turen var den varmeste (laes: Ingen skygge), og imens vi gik her koerte der to gange en ranger-bil forbi. Foerste gang havde han vaeret inde og hente nogle folk ud, fordi de ikke kunne holde til varmen, og havde ringet paa noedtelefonen. Han gjorde meget ud af at spoerge om vi havde vand nok med. Anden gang koerte rangerne bare ud for at hoere om vi var ok. Det var vi.
Saa vidt vi ved var vi de eneste der gennemfoerte rundturen den dag, vi saa i hvert fald ingen, selv om vi hold nogle lange pauser.
Dette er den store mand. Historien (som vi fik fortalt af rangeren) lyder at han er en mand som blev jaget af et monster, som en anden stamme havde manet frem og faaet til at angribe Anangu stammen ved Uluru. De havde afslaaet at komme til en ceremoni, hvilket er imod deres lov. Denne mand blev draebt af uhyret, man kan se noget der ligner fem poteaftryk, der leder op til mandens hoved, og det er uhyret der har loebet der lige inden den naede frem til ham og draebte ham. Manden skuer ud i horisonten for at sikre sig at resten af hans stamme er naaet i sikkerhed.
Her kan man saa se aarsagen til at vi valgte at koebe fluenet. Og der er ikke tale om "soede" danske fluer, som man kan jage vaek. Nej, disse bliver ved og ved og ved og ved og.. med at komme tilbage, fordi de kan fornemme fugtigheden (sved). Det eneste man kan goere er at bruge et fluenet, saa de i det mindste ikke saetter sig i ansigtet paa en.
Mere Uluru.. Selv om det ligner en kaempe svamt, saa er foeles det altsaa som sten.
Mere Uluru
Saa kom vi til en soe, som er meget hellig for Anangu. De udbeder sig at man skal vaere stille og respektfuld. Vandhullet er stadig meget vigtigt for dem, og det toerrer meget sjaeldent ud.
Os igen med fluenet.
Nede ved vandet var der nogen sjove fugle. De er ikke ret store, ligner lidt en kolibri i kropsbygning. Og saa dykkede de bogsgtavelig talt ned og drak af vandet i vandhullet. De dyppede kun lige naebbet ned i vandet og floej saa op igen. Ret manoevredygtige maa man sige. Vi har ikke set de fugle andre steder overhovedet.
Da vi sad paa campingpladsen var der en masse af dem her. De er meget aktive omkring skumringstid, og de LARMER. Hannerne har en hanekam, som de kan slaa ud hvis de vil imponere (fugle) damerne. Hannerne virkede ogsaa til at vaere temmelig territorielle, i hvert fald var der to der blev sure paa hinanden med mere larm og en del plukkede fjer til foelge :)
Fulgene er i oevrigt ogsaa paa uni, de er hyppige gaester paa vores fodboldbane. Nogle gange er jeg bange for at de bliver ramt af bolden, saa naergaaende er de..
Jeg kan ikke huske hvilken fugl detteher er. Tror nok det er er en art magpie. I hvert fald var den ikke just sky. Den sidder oven paa vores telt, som vi sad lige foran. Til gengaeld var den pisse svaer at faa et ordentligt billede af. Hver gang vi havde faaet kameraet frem og styr paa zoom osv. hoppede den videre. Det var som om den vidste at vi proevede at faa et billede.
Ekstremt juleagtigt med 30 grader og solskin paa terrassen.
Ditte som soed nissepige. Det blaeste for meget til at vi kunne side ude saa vi rykkede indenfor kort efter.
Os foran vores fine guirlande, lavet af slik.
Det "fine" juletrae..
Og vores adventskrans.
Er det ikke et flot telt. Vi gaetter paa at det var fra midt i 70'erne ud fra det "modige" farvevalg. Det tog pigerne cirka 2 timer at slaa det op, men de gjorde det helt uden hjaelp. Maendene satte sig selvfoelgelig med en oel i haanden og saa paa.. De naegtede jo at modtage hjaelp...
oeehhh.. mig uden t-shirt med t-shirt :)
Et billede af "den blaa lagune" som ikke var saa blaa.. Men den gjorde noget fantastisk ved Julies haar (citat) og saa var den dejlig varm.
Mig i vandet ved lagunen. Ditte var paa dette tidspunkt allerede for solbraendt til at ville deltage. Vi havde i oevrigt problemer med at komme op til lagunen fra stranden, saa vi maatte skubbe. Jeg synes jeg havde fortjent en dukkert.
Saa koerte vi sydpaa. Der var en doed hval i vandkanten, som havde ligget der i et stykke tid. Den lugtede grimt og var grim, men ses skulle den da.
Ditte og en af pigerne (tror det er Jen) foran hvalen.
Saa kom vi ned til den eneste by paa oen. Den ligger ved en lille bugt, hvor man ved lavvande kunne vandre langt ud i vandet. Pludselig stoedte vi paa denneher. Billedet er ikke fantastisk, men det er altsaa ikke nemt at tage igennem vand. Haaber i kan se at det er en pilerokke. Vandet er ikke dybere end en halv meter.
Der var ogsaa pelikaner, som dog var svaere at komme taet paa.
Og disseher. Eremitkrebs. Hvis du vender deres hus forkert kommer de ud for at vende det om. Denneher var vist pare generelt i gang med at vende huset rundt. Det var den stoerste vi kunne finde, vel omkring 4 cm lang.
Og smaa groenne orme.
En groen orm paa min finger
Om aftenen tog vi op til fyrtaarnet for at se solnedgangen.
Udsigten oppe fra fyrtaarnet.
Et super godt billede af Julie og Marco
Mig i solnedgangen. Man kan godt se at vandet ogsaa har gjort noget for mit haar :P
Mere solnedgang.
Vores sport i sandet.
En Kookaburra.
Er det ikke flot?
En edderkop paa Michaels bil. Paent stoerre end dem vi finder i DK
Vi ventede paa faergen nede ved vragene i vandet. De er med vilje blevet saenket der for at danne kunstige rev. RIGTIG gode til snorkling.
Flere fugle paa campingpladsen. Denne gang var den groen og noget mere sky. Meget flot naar den floej...
Dette er starten paa vores vandretur. Det er svaert at se paa billedet, men der gaar en temmelig stejl sti op, som de gjorde meget ud af at anbefale at man skulle starte med i alle materialer om turen. De er generelt gode til at piske en stemning hvad det angaar. Vi syntes nu ikke den var saa slem, selv om vi da pustede lidt da vi kom op. Hvis man tager den midt i solen kl. 2 om eftermiddagen kan jeg da godt forstaa at den kan vaere temmelig haard.
Mig og udsigten fra toppen af den foerste opstigning. Fashionabel med fluenet er man vel altid :)
Saa faldt vi ogsaa lige over et firben. At den er tofarvet skyldes ikke lysindfaldet, det er dens naturlige farve. Ret god camouflage
Kings Canyon har, som saa mange andre steder, engang vaeret en del af havet, og det kunne man atter engang se her.
Saa kan man se repraesentanter for de "maend" der stod i omraadet. Det er runde kupler, der er dannet ved at vandet lansomt har eroderet landskabet. Foerst har der vaeret spraekker i landskabet, der groft set har inddelt omraadet i firkantede felter, som et skakbraet. Efterhaanden som vandet er loebet ned i spraekkerner er disse blevet stoerre og hjoernerne paa firkanterne slidt runde. Resultatet er de runde kupler, som kan ses i dag.
Os, nu med loeftede fluenet
Mig ved kanten af slugten. Ditte turde ikke komme taet nok paa til et billede ned i hullet.
Her kan man bedre se landskabet med kuplerne eller de unge maend.
Og igen.
Og saa fandt vi da lige et firmben mere. Det sad helt stille, meget taet paa stien hvor vi gik.
Det havde en MEGET lang hale (nogen der sagde penisforlaenger?) som vi desvaerre ikke har faet et godt billede af.
Jeg nyder lige udsigten.
Vi koerte ud for at se solopgangen over Kata Tjuta. Desvaerre var der skyer for solen, saa det var ikke den bedste dag.
Mig foran Kata Tjuta.
Mere Kata Tjuta. Ikke fantastisk lys at fotografere i.
Saa vi skyndte os videre for at naa ind til Valley of the Vinds. Det er det som Ditte demonstrerer her. Meget flot landskab, og der var faktisk temmelig meget vind. Desvaerre kunne vi ikke naa hele vejen rundt da vi gerne ville naa tilbage til Uluru inden kl. 8 hvor der var en gratis, guidet rundtur der.
Og saa skulle vi da ogsaa have et hvor vi skygger for udsigten.
Vores ranger foran Aboriginernes (eller Anangu som de foretraekker at kaldes) skole. Man har simpelthen brugt Uluru til at tegne og fortaelle paa. Lige til venstre for rangeren kan man se en reakke cirkler inden i hinanden. Det er et vandhul. Det er forbundet til en tom cirkel, et tomt vandhul. I stedet for at foelge ruten til vandhul nummer to skal man i stedet goere som der er tegnet med de smaa streger lige til hoejre for vandhullet. Det er kaenguruspor, som viser en hoppende kaenguru i fuld fart (der er ingen spor af halen). Man skal altsaa skynde sig at gaa langt mod nord og man vil finde et nyt vandhul. Det er altsaa en kommunal servicemeddelselse om hvor der er vand..
Vi tror nok at det man kan se her en sukker-lignende substans, som Ananguerne bruger som slik. Vi turde dog ikke smage, for vi var ikke sikre.
Her gaar jeg saa. Man kan maaske ikke se det, men det var draebende varmt. Heldigvis var vi godt forberedt og havde rigeligt med vand med. Den foerste del af turen var den varmeste (laes: Ingen skygge), og imens vi gik her koerte der to gange en ranger-bil forbi. Foerste gang havde han vaeret inde og hente nogle folk ud, fordi de ikke kunne holde til varmen, og havde ringet paa noedtelefonen. Han gjorde meget ud af at spoerge om vi havde vand nok med. Anden gang koerte rangerne bare ud for at hoere om vi var ok. Det var vi.
Dette er den store mand. Historien (som vi fik fortalt af rangeren) lyder at han er en mand som blev jaget af et monster, som en anden stamme havde manet frem og faaet til at angribe Anangu stammen ved Uluru. De havde afslaaet at komme til en ceremoni, hvilket er imod deres lov. Denne mand blev draebt af uhyret, man kan se noget der ligner fem poteaftryk, der leder op til mandens hoved, og det er uhyret der har loebet der lige inden den naede frem til ham og draebte ham. Manden skuer ud i horisonten for at sikre sig at resten af hans stamme er naaet i sikkerhed.
Her kan man saa se aarsagen til at vi valgte at koebe fluenet. Og der er ikke tale om "soede" danske fluer, som man kan jage vaek. Nej, disse bliver ved og ved og ved og ved og.. med at komme tilbage, fordi de kan fornemme fugtigheden (sved). Det eneste man kan goere er at bruge et fluenet, saa de i det mindste ikke saetter sig i ansigtet paa en.
Mere Uluru.. Selv om det ligner en kaempe svamt, saa er foeles det altsaa som sten.
Mere Uluru
Saa kom vi til en soe, som er meget hellig for Anangu. De udbeder sig at man skal vaere stille og respektfuld. Vandhullet er stadig meget vigtigt for dem, og det toerrer meget sjaeldent ud.
Os igen med fluenet.
Nede ved vandet var der nogen sjove fugle. De er ikke ret store, ligner lidt en kolibri i kropsbygning. Og saa dykkede de bogsgtavelig talt ned og drak af vandet i vandhullet. De dyppede kun lige naebbet ned i vandet og floej saa op igen. Ret manoevredygtige maa man sige. Vi har ikke set de fugle andre steder overhovedet.
Da vi sad paa campingpladsen var der en masse af dem her. De er meget aktive omkring skumringstid, og de LARMER. Hannerne har en hanekam, som de kan slaa ud hvis de vil imponere (fugle) damerne. Hannerne virkede ogsaa til at vaere temmelig territorielle, i hvert fald var der to der blev sure paa hinanden med mere larm og en del plukkede fjer til foelge :)
