Vi startede dagen med et hurtigt smut ind til den botaniske have.. noget anderledes botanisk have end vi er vant til. Det er en "semi-oerken" botanisk have, hvor de proever at bevare de lokale arter. Ud fra opstillingerne kunne man se at der faktisk er mere liv i oerkenen end man tror.
Dagens dyr kom tidligt denne morgen, paa vej ud fra den botaniske have kom denne over vejen.. Vi tror nok at det er den goanna der kan vokse til den stoerste laengde i verden (nej, det er ikke en komodovaran-art saa den taeller ikke med)
Det hvide man kan se er en udtoerret soe, det er salt aflagninger.. vi saa rigtig mange af dem, hvilket viste sig ikke at vaere normalt. Det er simpelthen pga varmen at de er toerret ud.. hvilket de ellers ikke plejer at goere..Ellers skete der ikke meget paa turen til Cooper Pedy, dog maa jeg (Klaus) sige at der var overraskende frodigt i forhold til at det var en oerken vi koerte igennem.
Cave-kirke. Cooper Pedy er en stor opal mine by. Det hele begyndte tilbage i 1920 ca, hvor de foerste opaler blev fundet her, den dag i dag er det stadig en meget aktiv opal mine by. Pga varmen bor de fleste mennesker i huler under jorden her.. hvilket holder en varm om vinteren og kold om sommeren. Her er vi foran en kirke.
Det er lidt anderledes at vaere i en kirke bygget ind i et bjerg.
Vi tog op til et udsigt punkt, og saa et skilt med gratis parkering. Det viste sig at vaere en Hong-Kong kineser der brugte det til at bondefange turister til at kigge ind i hans butik. Vi faldt i faelden men naegtede dog at koebe noget. Kineseren havde ogsaa en masse "kunst" staaende, og man kunne donere penge til den "anonyme" kunstner (kineseren). Det er det man kan se i baggrunden...
Endnu en kirke. Kirkerummet var mere charmerende end i den anden kirke, men det var en eller anden genfoedt-kristen kirke, saa der rimelig voldsom propaganda rundt omkring paa vaeggene.
Om aftenen havde vi booket os ind paa en opal-mine-rundvisning paa vores hostel. Det viste sig at vaere hostelejerens nedlagte mine. Det var en rigtig god, interessant og laererig tur. Ovenfor viser hvordan man borer spreangningshuller. De ni huller fyldes med poelser fyldt med kunstgoedning (ammoniumnitrat) blandet med diesel. Man spraenger ladningerne i en bestemt reakkefoelge for at faa den bedste spraengning.
Opalen i omraadet er dannet paa samme maade som kobberformationerne i Burra. Hele oerkenomraadet omkring Cooper Pedy har engang vaeret et hav med sand og ler paa bunden. Daa havet er udtoerret er sandet toerret og har trukket sig sammen til at danne sandsten. Paa grund af sammentraekningen er der dannet en masse spraekker i overfladen, som siden er blevet fyldt op med mineraler, i dette tilfaelde Sillica, som er grundkomponenten i Opal.Man kan finde spraekkerne i jorden ved at bruge metalpinde, lige som man bruger til at lede vand. Og det virker faktisk. Vores vaert havde saadan en spraekke midt i sin mine (det var derfor minen var placeret lige der, han skulle jo have opalen fra spraekken). Saa vi fik lov til at proeve at bruge pindene. En ret sjov oplevelse.
Ditte med sine pinde. Bemaerk det skeptiske udtyrk, men de virkede altsaa ogsaa for hende
Her kan man se Ditte staa og kaertegne den vaerdifulde revne. Det er den lyse stribe der loeber paa tvaers. Der er ikke mere opal i raevnen, men havde der vaere ville det foelge den lyse kant, da silica ikke kan traenge igennem denne type sten. Det man saa goer er at foelge kanten indtil den begynder at stige igen, er man heldig vil man finde opal der hvor kanten er lavest, lige som i en balje, hvor vandet ligger i bunden.
Her til sidst er der et billede af vores teltplads, nede under jorden. Det var helt fantastisk at sove koeligt i hele to naetter i traek. Der var ikke ret meget lys i "hulen", saa hurra for kamerastativ og lang lukketid (er vi ikke gode til at sidde stille? :))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar