Port augusta - Cooper pedy 13 nov

Tidligt tidligt op i dag. Vi skulle koere ca. 600 km i dag for at komme til Cooper Pedy. Vi havde valgt at tage 2 overnatninger i Cooper Pedy, i stedet for at tage til Flinders Ranges som ellers skulle vaere fantastisk, men vi havde brug for en dag hvor vi ikke skulle koere og bare kunne sove laenge.. vi havde jo trods alt ferie :-)


Vi startede dagen med et hurtigt smut ind til den botaniske have.. noget anderledes botanisk have end vi er vant til. Det er en "semi-oerken" botanisk have, hvor de proever at bevare de lokale arter. Ud fra opstillingerne kunne man se at der faktisk er mere liv i oerkenen end man tror.

Dagens dyr kom tidligt denne morgen, paa vej ud fra den botaniske have kom denne over vejen.. Vi tror nok at det er den goanna der kan vokse til den stoerste laengde i verden (nej, det er ikke en komodovaran-art saa den taeller ikke med)

Det hvide man kan se er en udtoerret soe, det er salt aflagninger.. vi saa rigtig mange af dem, hvilket viste sig ikke at vaere normalt. Det er simpelthen pga varmen at de er toerret ud.. hvilket de ellers ikke plejer at goere..

Ellers skete der ikke meget paa turen til Cooper Pedy, dog maa jeg (Klaus) sige at der var overraskende frodigt i forhold til at det var en oerken vi koerte igennem.

Cave-kirke. Cooper Pedy er en stor opal mine by. Det hele begyndte tilbage i 1920 ca, hvor de foerste opaler blev fundet her, den dag i dag er det stadig en meget aktiv opal mine by. Pga varmen bor de fleste mennesker i huler under jorden her.. hvilket holder en varm om vinteren og kold om sommeren. Her er vi foran en kirke.

Det er lidt anderledes at vaere i en kirke bygget ind i et bjerg.


Vi tog op til et udsigt punkt, og saa et skilt med gratis parkering. Det viste sig at vaere en Hong-Kong kineser der brugte det til at bondefange turister til at kigge ind i hans butik. Vi faldt i faelden men naegtede dog at koebe noget. Kineseren havde ogsaa en masse "kunst" staaende, og man kunne donere penge til den "anonyme" kunstner (kineseren). Det er det man kan se i baggrunden...

Endnu en kirke. Kirkerummet var mere charmerende end i den anden kirke, men det var en eller anden genfoedt-kristen kirke, saa der rimelig voldsom propaganda rundt omkring paa vaeggene.

Om aftenen havde vi booket os ind paa en opal-mine-rundvisning paa vores hostel. Det viste sig at vaere hostelejerens nedlagte mine. Det var en rigtig god, interessant og laererig tur. Ovenfor viser hvordan man borer spreangningshuller. De ni huller fyldes med poelser fyldt med kunstgoedning (ammoniumnitrat) blandet med diesel. Man spraenger ladningerne i en bestemt reakkefoelge for at faa den bedste spraengning.

Opalen i omraadet er dannet paa samme maade som kobberformationerne i Burra. Hele oerkenomraadet omkring Cooper Pedy har engang vaeret et hav med sand og ler paa bunden. Daa havet er udtoerret er sandet toerret og har trukket sig sammen til at danne sandsten. Paa grund af sammentraekningen er der dannet en masse spraekker i overfladen, som siden er blevet fyldt op med mineraler, i dette tilfaelde Sillica, som er grundkomponenten i Opal.
Man kan finde spraekkerne i jorden ved at bruge metalpinde, lige som man bruger til at lede vand. Og det virker faktisk. Vores vaert havde saadan en spraekke midt i sin mine (det var derfor minen var placeret lige der, han skulle jo have opalen fra spraekken). Saa vi fik lov til at proeve at bruge pindene. En ret sjov oplevelse.

Ditte med sine pinde. Bemaerk det skeptiske udtyrk, men de virkede altsaa ogsaa for hende




Her kan man se Ditte staa og kaertegne den vaerdifulde revne. Det er den lyse stribe der loeber paa tvaers. Der er ikke mere opal i raevnen, men havde der vaere ville det foelge den lyse kant, da silica ikke kan traenge igennem denne type sten. Det man saa goer er at foelge kanten indtil den begynder at stige igen, er man heldig vil man finde opal der hvor kanten er lavest, lige som i en balje, hvor vandet ligger i bunden.
Her til sidst er der et billede af vores teltplads, nede under jorden. Det var helt fantastisk at sove koeligt i hele to naetter i traek. Der var ikke ret meget lys i "hulen", saa hurra for kamerastativ og lang lukketid (er vi ikke gode til at sidde stille? :))

Burra - port augusta 12 nov

Vi skulle koere fra Burra til Port Augusta, og vi havde sovet over os. Men vi havde god tid, saa vi smuttede ind forbi turistkontoret for at hoere hvilken vej vi skulle tage. Kvinden anbefalede at vi skulle tage igennem Laura og videre til et sted der hed Aligator Gorge, som skulle vaere rigtig interessant. Saa det gjorde vi.

Laura er et MEGET landligt sted, men det var faktisk rigtig hyggeligt. De havde en lokal is, der var stedets stoerste attraktion. Den kunne kun koebes to steder, saa det skulle vi da proeve. Vi koerte ind til en cafe/bed and breakfast, hvor soeskendeparret der ejede den var rigtig soede (og meget landlige). Saa god var isen nu heller ikke, men nu har vi da proevet den. Saa koerte vi videre.

Jeg (Ditte) havde vaeret i daarlig humoer fra morgenstunden.. dette skyldes at jeg havde en foelelse af at nogen slemt/daarligt skulle ske i dag, ja grin i bare, men saadan havde jeg det nu engang :-) Klaus var ikke saerlig paedagogisk omkring det saa humoeret ved os begge var ikke saerligt stort da vi kom til Alligator Gorge....

Vi moedte en lokal aeldre mand inde i byen, som holdt et lille foredrag for de dumme turister (eller det var saadan han fik en til at foele) om hvordan vi skulle koere paa en grusvej, for det havde vi jo sikkert aldrig proevet foer :-) men det sidste han sagde var, at fordi det var saa varmt skulle vi passe ekstra godt paa slangerne nede i gorgen.. ja ja taenkte vi begge, men det viste sig senere at vaere et godt raad.

Gorgen set fra et udsigtspunkt.. der er ingen alligatore her, men det er opkaldt efter Ali som var en faarehyrde der passede paa sine faar her, og menes at vaere den foerste der opdagede gorgen.


Det andet udsigtspunkt.

Foerste del af nedstigningen var paa en meget lang trappe.. og det er kort efter dette billede er taget at det uhyggelige sker :-S
Klaus gaar forreste, jeg meget taet op af ham. Vi kommer til den sidste drejning paa trappen da vi pludselig ser en kaempe brown snake ca 2 m lang (vi tror det er en western, men kan ikke udelukke at det var en inland taipan eller eastern) skynde sig vaek.. ja det lyder maaske ikke saerlig vildt, men den laa der hvor klaus ville have sat sin fod ved naeste skridt. Det skraemmende var ogsaa at slangen var saa hurtigt at vi naesten ikke naaede at opdage den inden den var vaek. Hvis den havde besluttet at blive og "kaempe" havde vi nok reageret alt for sent. Lige meget hvilken af de 3 slanger det var den i top 5 over verdens giftigste slanger...
Jeg (Ditte) rystede som et espeloev.. var saa bange.. saa jeg naegtede at gaa videre :-) Faktisk kunne jeg i lang tid ikke engang tage et skridt tilbage den vej vi var kommet. Men var blevet i godt humoer igen for nu var det som jeg havde frygtet hele dagen sket, og det endte jo godt.

Klaus var noget modigere end mig, saa han gik ned til det foerste udsigts sted i dalen.. 300m vaek.. men det tog ham 45 min at komme tilbage og han var helt smadret da han kom tilbage, fordi han havde strampet saadan i jorden for at proeve at skraemme eventuelle slanger vaek :-)

Man kan se det er et gammelt flodleje

Ja naar Ditte nu ikke vil med for at tage billeder af mig maa jeg jo goere det selv :-)
Solbrillerne er en gave fra Josephine.


En lille sommerfugl - og den er ikke farlig :-)

Vi skulle koere paa en lang grusvej for at naa ud til dette udsigts post kaldet: Hancock's Lookout. Det var hele turen vaerd!

Livet er skoent naar man har overlevet at moede en brown snake (hvilket vi leger paa billedet her)

Billederne giver ikke udsigten retfaerdighed.. der var saa flot at vi begge tabte pusten da vi saa det.
Klaus snakkede med en Australsk kvinde deroppe.. og hun fortalte at naar hun moedte en slange saa vendte hun om og gik tilbage... pludselig havde jeg det ikke daarligt med ikke at ville gaa videre naar ikke engang de lokale vil det :-)

Adelaide - Burra 11 nov

Efter en haard nat paa gruset, var det en dejlig oplevelse at vaagne op til flotte fugle lige ved siden af os. Dette er ogsaa den foerste campingsplads hvor vi har vaeret noed til at tage vores eget gas braender i brug, eftersom de ikke havde noget koekken her, og det er lidt svaert at lave havregroed paa en grill :-)

Tror det bliver haardt at komme hjem til de farveloese fugle i dk..

Vi er nu ved at foele os ret hjemme i vores lille bil - hvilket rodet paa bagsaedet baerer tydeligt praeg af :-)

Det var en helt anden slags landskab vi koerte igennem i dag - meget positivt, da vi var ved at vaere ret traette af trae-plantager.

Vi koerte nord for Adelaide - endte ude paa en masse smaa veje, som foerste os igennem en vin-region. Saa utrolig flot. Vin marker saa langt oejet raekte. Paa billedet er det Jacobs creek vine der groes - denne region er den stoerste vin producent i hele Australien, og har et perfekt klima til at lave gode vine. (Mener de i hvert fald selv ;)) Saa vi koerte faktisk forbi de fleste kendte australske vine.
Jeg tror vi begge var enige om at det her var en af de bedste dage paa turen :-) og aendringen i naturen var meget tiltraengt (man bliver rimelig traet af at se paa trae-plantager efter at have set paa dem i 1000km).

Vi holdt ind paa Jacobs creek informations centre - her fik Klaus smagt paa lidt forskellige vine. Vi koerte nok forbi 50 forskellige vinkaeldre.. saa kan man hurtigt faa en lille fjer paa :-) vi kunne begge rigtig godt taenke os at komme tilbage til denne del af landet - og saa bare holde 10 dages ferie her, hvor man gik fra kaelder til kaelder og smagte al vinen. Desvaerre skulle vi koere forholdsvis langt den dag saa vi ville ikke drikke, ud over de tre mundfulde Klaus fik.

Os foran en vin mark

Herefter gik det videre mod Burra. Burra er en gammel kobber mine by.
Vi koerte ud og saa den gamle mine, og en masse gamle bygninger de har i byen, bla. de tidligere faengsel og hvor mine arbejderne boede. Bygningerne er ikke gamle i forholdt til hvad vi i Europa kalder gamle, men for australsk standart var de ganske gamle og rigtig velholdte. Og saa tog vi ogsaa lige paa et aeble cider bryggeri, og fik en aeblecider, mums :-)

Minen var oprindleligt en lukket mine da den aabnede i 1800-hvidkaal. Udbyttet i minen hoerer til de ti stoerste i verden, det meste af det fik man hentet ud ganske kort tid i 1800-tallet. I 1870 overgik man til aaben minedrift. 15 aar senere lukkede minen fordi det ikke laengere var rentabelt. Man havde store problemer med indtraengende grundvand. I 1970'erne blev minen aabnet igen, gravet dybere og lukket efter nogen aar. Billedet ovenfor viser hvad der er tilbage nu.


Dette billede viser hele aarsagen til at der var saa meget kobber i jorden. Slugten en forkastning, overgangen imellem to "plader" i jordoverfladen (ligesom de tektoniske der skaber jodskaelv, men ikke saa voldsomt). Igennem millioner af aar er der vasket en masse mineraler fra de to plader ned i spraekken imellem dem, i dette tilfaelde kobber.

Paa rundturen saa vi ogsaa en albino kaenguru..

Lige lidt flere fugle - de ser flotte ud, men mand hvor de larmer.

Saa er teltet sat op paa Burra caravanpark, og der er gjort klart til hygge.
Der var en lille flok paa 4 personer som ogsaa overnattede her, de fik kaenguru hale til aftensmad. Den ene af dem var Australier og tidligere turguide, saa han stod for tilberedningen. Det involverede en meget skarp kniv til at flaa den, og hammer og mejsel til at adskille leddene i halen. Klaus syntes det var vildt spaende og vil gerne selv proeve det.. Ditte blev bare daarlig :-)

Robe - adelaide 10 nov

... Og der var varmt. Vi havde en lang dags koersel foran os, for vi skulle naa til Adelaide, 550 km vaek.

Vi lagde ud med at koere ind til Robe by og kigge lidt paa deres havn. Robe havde en raekke gamle bygninger (for Australien standard). Her kigger jeg saa paa et skile (?)

Denne blev brugt som signal-ting for skibe i gamle dage. I klart vejr kan den ses 20 km vaek. Desuden har den vaeret brugt til opmagasinering af raketter som man brugte til at redde skibe i noed. Det var noget med at man skoed et tyndt reb ud til skibet, fik bundet et tykt reb i det tyndre reb og trak det tilbage. Saa saette man en flettet kurv fast til rebet som man transporterede folk i land med. Det virkede som et meget omstaendigt system, gad vide om det nogensinde har reddet nogen...

Og saa stod den ellers paa koeretur. Der var enormt mange grantraesplantager, hvor de simpelthen har ryddet et helt omraade og plantet traer meget taet.. Paa et tidspunkt tager de saa nogle store maskiner og rydder det hele. Saa der var ogsaa en del tomme omraader, hvor de lige havde "hoestet traer". Jeg kan se at det er en effektiv maade at goere det paa, og hvis det goeres rigtigt kan det sikre imod spredning af skovbraende som der er en del af i omraadet. Men interessant at se paa er det ikke.

Her er det saa i skal kigge paa horisonten.. Det er skov det hele..

Robe er kendt for at have gode hummere, og der er en enkelt restauratoer, der er gaaet hele vejen for at tilslutte sig konceptet..

Vi koerte videre og kom forbi en nationalpark, hvor man kunne komme paa rundtur med en aboriginal guide, der blev rost meget i Lonely Planet. Desvaerre skulle vi have booket i forvejen, saa der var ingen hjemme.
Paa vejen tilbage til hovedvejen saa vi emuer for foerste gang, saa lidt fik vi da ud af det..
En stor fugl

Hold op jeg ser intelligent ud.. Meningen med billedet er at vise at klatten paa jorden er en blue-tongue lizzard..

Blue-Tongue taet paa. Desvaerre lykkedes det os ikke at fange den med tungen ude.. Men den er altsaa god nok.. Den er blaa..

Den fantastiske campingplads i adelaide. Vi havde gentagne gange spurgt om den var egnet til telt, og var blevet forsikret om at det var den. Det viste sig at vi skulle ligge paa grus og jorden var fuldstaendigt umulig at banke ploekker i. Derfor den noget intermistiske opstilling.

Port Fairy - Robe 9 nov

Saa tog vi videre til Robe

... og vi kan da lige laegge ud med at sige at det var meget varmt selv om vi tog afsted tidligt om morgenen.

Dem her var der rigtig mange af.. Meget Australsk.. Vi har fundet ud af at det er en vindmoelle, der fungerer som vandpumpe, som bliver opbevaret i tanken (vandet, ikke pumpen). Der var rigtig mange koer i omraadet. Paa grund af varmen opholdt de sig enten alle ved vandtanken eller i skyggen..

Vi gjorde et stop i Princess Margaret Rose cave paa graensen mellem Victoria og South Australia. Vi krydsede faktisk graensen tre gange paa vej ud til grotten.

Grotten er skabt fordi vandstanden paa et tispunkt har vaeret hoejere i omraadet. Der loeber en flod ved grottens udmunding, og da vandet var hoejere har det gravet sig ind i klippen og skabt en hule. Siden har vandet trukket sig tilbage, og hulen er udtoerret. Paa et tidspunkt er der sket en sammenskridning i hulen taet paa dens udmunding og man kan saaledes ikke gaa ud til floden fra hulen. Det er rigtig heldigt at der er sket en sammenskridning af to aarsager:
1: Der lever masser af slanger og flagermus i hulen paa den anden side af sammenstyrtningen, ud mod floden. De er ikke fantastiske at have rendende i en hule hvor der er turister paa rundvisning.
2: For at der kan dannes drypstensformationer er det noedvendigt at der er en konstant temperatur og hoej luftfugtighed i hulen. Det er svaert at opnaa hvis der er hul til verden udenfor.

Ditte foran en af de mange flotte drypstensformationer. Billedet yder ikke farverne retfaerdighed.

Hulen blev oprindeligt fundet af en mand, som blev firet 16 meter ned i et hul i taget paa hulen. Det eneste han havde til lys var en aeske taendstikker. Det maa have vaeret temmelig skraemmende.

Flere drypsten. De mener at de to dele vil vaere forbundet om 200 aar.. De vokser temmeligt langsomt.

Et billede taget af vores meget vidende og interessante guide.

Saa koerte vi videre til Mt. Gambier, hvor der er flere huler skabt af grundvandet, som ligger hoejt i omraadet. Foerst tog vi ud og saa paa et saakaldt sinkhole, der er en hule, der er blevet udhulet saa meget at taget ikke laengere kunne baere sin vaegt og derfor er faldet sammen.


Hulen blev oprindeligt opkoebt af en rigmand i starten af 1900-tallet og indrettet som "et svalende sted paa varme sommerdage" Dengang var der stadig vand i en del af hullet, saa han havde en lille robaad hvori han kunne invitere sine gaester paa en tur paa soen. Desuden var der en meget flot have.
Efter rigmandens doed forfaldt haven, men den er blevet renoveret og er nu en offentlig park. Den var rigtig flot, og der var faktisk koeligt dernede.
Hulen er desuden bolig for en del dyr, heriblandt possums og vilde bier.


Udsigten nede i hullet, bag ved de haengende planter (jaja, jeg er ikke botaniker). Dejlig koeligt og skyggefuldt.


Jeg tager mig en lille slapper i skyggen

Udsigten oventra, ned i hullet. Det er omraadet bag ved de haengende planter, der har vaeret en soe. Bagerst kan man ane resterne af anlaegspladsen for baaden (der er en trappe der leder ud i ingenting)

Saadan nogen var der ogsaa nede i hullet.

Saa koerte vi videre op til en af soerne der fodres af grundvandet. Soen skifter farve i loebet af aaret fra den blaa farve (om vinteren) til den turkise (om sommeren), der kan anes i kanten af soen. Man ved ikke helt hvorfor den skifter farve, men det har noget med temperaturen at goere. Fordi det var saa varmt kunne man se det begyndende farveskift i kanten af soen.
Udsigten over hele soen.

Ditte tager en slapper i skyggen

...Og det goer jeg ogsaa

Vi sluttede med at tage ned til en af de andre soer og slappe af. Vi turde dog ikke gaa i vandet, for det var aabenbart saa farligt at svanen var blevet farvet sort!