Adelaide - Burra 11 nov

Efter en haard nat paa gruset, var det en dejlig oplevelse at vaagne op til flotte fugle lige ved siden af os. Dette er ogsaa den foerste campingsplads hvor vi har vaeret noed til at tage vores eget gas braender i brug, eftersom de ikke havde noget koekken her, og det er lidt svaert at lave havregroed paa en grill :-)

Tror det bliver haardt at komme hjem til de farveloese fugle i dk..

Vi er nu ved at foele os ret hjemme i vores lille bil - hvilket rodet paa bagsaedet baerer tydeligt praeg af :-)

Det var en helt anden slags landskab vi koerte igennem i dag - meget positivt, da vi var ved at vaere ret traette af trae-plantager.

Vi koerte nord for Adelaide - endte ude paa en masse smaa veje, som foerste os igennem en vin-region. Saa utrolig flot. Vin marker saa langt oejet raekte. Paa billedet er det Jacobs creek vine der groes - denne region er den stoerste vin producent i hele Australien, og har et perfekt klima til at lave gode vine. (Mener de i hvert fald selv ;)) Saa vi koerte faktisk forbi de fleste kendte australske vine.
Jeg tror vi begge var enige om at det her var en af de bedste dage paa turen :-) og aendringen i naturen var meget tiltraengt (man bliver rimelig traet af at se paa trae-plantager efter at have set paa dem i 1000km).

Vi holdt ind paa Jacobs creek informations centre - her fik Klaus smagt paa lidt forskellige vine. Vi koerte nok forbi 50 forskellige vinkaeldre.. saa kan man hurtigt faa en lille fjer paa :-) vi kunne begge rigtig godt taenke os at komme tilbage til denne del af landet - og saa bare holde 10 dages ferie her, hvor man gik fra kaelder til kaelder og smagte al vinen. Desvaerre skulle vi koere forholdsvis langt den dag saa vi ville ikke drikke, ud over de tre mundfulde Klaus fik.

Os foran en vin mark

Herefter gik det videre mod Burra. Burra er en gammel kobber mine by.
Vi koerte ud og saa den gamle mine, og en masse gamle bygninger de har i byen, bla. de tidligere faengsel og hvor mine arbejderne boede. Bygningerne er ikke gamle i forholdt til hvad vi i Europa kalder gamle, men for australsk standart var de ganske gamle og rigtig velholdte. Og saa tog vi ogsaa lige paa et aeble cider bryggeri, og fik en aeblecider, mums :-)

Minen var oprindleligt en lukket mine da den aabnede i 1800-hvidkaal. Udbyttet i minen hoerer til de ti stoerste i verden, det meste af det fik man hentet ud ganske kort tid i 1800-tallet. I 1870 overgik man til aaben minedrift. 15 aar senere lukkede minen fordi det ikke laengere var rentabelt. Man havde store problemer med indtraengende grundvand. I 1970'erne blev minen aabnet igen, gravet dybere og lukket efter nogen aar. Billedet ovenfor viser hvad der er tilbage nu.


Dette billede viser hele aarsagen til at der var saa meget kobber i jorden. Slugten en forkastning, overgangen imellem to "plader" i jordoverfladen (ligesom de tektoniske der skaber jodskaelv, men ikke saa voldsomt). Igennem millioner af aar er der vasket en masse mineraler fra de to plader ned i spraekken imellem dem, i dette tilfaelde kobber.

Paa rundturen saa vi ogsaa en albino kaenguru..

Lige lidt flere fugle - de ser flotte ud, men mand hvor de larmer.

Saa er teltet sat op paa Burra caravanpark, og der er gjort klart til hygge.
Der var en lille flok paa 4 personer som ogsaa overnattede her, de fik kaenguru hale til aftensmad. Den ene af dem var Australier og tidligere turguide, saa han stod for tilberedningen. Det involverede en meget skarp kniv til at flaa den, og hammer og mejsel til at adskille leddene i halen. Klaus syntes det var vildt spaende og vil gerne selv proeve det.. Ditte blev bare daarlig :-)