Burra - port augusta 12 nov

Vi skulle koere fra Burra til Port Augusta, og vi havde sovet over os. Men vi havde god tid, saa vi smuttede ind forbi turistkontoret for at hoere hvilken vej vi skulle tage. Kvinden anbefalede at vi skulle tage igennem Laura og videre til et sted der hed Aligator Gorge, som skulle vaere rigtig interessant. Saa det gjorde vi.

Laura er et MEGET landligt sted, men det var faktisk rigtig hyggeligt. De havde en lokal is, der var stedets stoerste attraktion. Den kunne kun koebes to steder, saa det skulle vi da proeve. Vi koerte ind til en cafe/bed and breakfast, hvor soeskendeparret der ejede den var rigtig soede (og meget landlige). Saa god var isen nu heller ikke, men nu har vi da proevet den. Saa koerte vi videre.

Jeg (Ditte) havde vaeret i daarlig humoer fra morgenstunden.. dette skyldes at jeg havde en foelelse af at nogen slemt/daarligt skulle ske i dag, ja grin i bare, men saadan havde jeg det nu engang :-) Klaus var ikke saerlig paedagogisk omkring det saa humoeret ved os begge var ikke saerligt stort da vi kom til Alligator Gorge....

Vi moedte en lokal aeldre mand inde i byen, som holdt et lille foredrag for de dumme turister (eller det var saadan han fik en til at foele) om hvordan vi skulle koere paa en grusvej, for det havde vi jo sikkert aldrig proevet foer :-) men det sidste han sagde var, at fordi det var saa varmt skulle vi passe ekstra godt paa slangerne nede i gorgen.. ja ja taenkte vi begge, men det viste sig senere at vaere et godt raad.

Gorgen set fra et udsigtspunkt.. der er ingen alligatore her, men det er opkaldt efter Ali som var en faarehyrde der passede paa sine faar her, og menes at vaere den foerste der opdagede gorgen.


Det andet udsigtspunkt.

Foerste del af nedstigningen var paa en meget lang trappe.. og det er kort efter dette billede er taget at det uhyggelige sker :-S
Klaus gaar forreste, jeg meget taet op af ham. Vi kommer til den sidste drejning paa trappen da vi pludselig ser en kaempe brown snake ca 2 m lang (vi tror det er en western, men kan ikke udelukke at det var en inland taipan eller eastern) skynde sig vaek.. ja det lyder maaske ikke saerlig vildt, men den laa der hvor klaus ville have sat sin fod ved naeste skridt. Det skraemmende var ogsaa at slangen var saa hurtigt at vi naesten ikke naaede at opdage den inden den var vaek. Hvis den havde besluttet at blive og "kaempe" havde vi nok reageret alt for sent. Lige meget hvilken af de 3 slanger det var den i top 5 over verdens giftigste slanger...
Jeg (Ditte) rystede som et espeloev.. var saa bange.. saa jeg naegtede at gaa videre :-) Faktisk kunne jeg i lang tid ikke engang tage et skridt tilbage den vej vi var kommet. Men var blevet i godt humoer igen for nu var det som jeg havde frygtet hele dagen sket, og det endte jo godt.

Klaus var noget modigere end mig, saa han gik ned til det foerste udsigts sted i dalen.. 300m vaek.. men det tog ham 45 min at komme tilbage og han var helt smadret da han kom tilbage, fordi han havde strampet saadan i jorden for at proeve at skraemme eventuelle slanger vaek :-)

Man kan se det er et gammelt flodleje

Ja naar Ditte nu ikke vil med for at tage billeder af mig maa jeg jo goere det selv :-)
Solbrillerne er en gave fra Josephine.


En lille sommerfugl - og den er ikke farlig :-)

Vi skulle koere paa en lang grusvej for at naa ud til dette udsigts post kaldet: Hancock's Lookout. Det var hele turen vaerd!

Livet er skoent naar man har overlevet at moede en brown snake (hvilket vi leger paa billedet her)

Billederne giver ikke udsigten retfaerdighed.. der var saa flot at vi begge tabte pusten da vi saa det.
Klaus snakkede med en Australsk kvinde deroppe.. og hun fortalte at naar hun moedte en slange saa vendte hun om og gik tilbage... pludselig havde jeg det ikke daarligt med ikke at ville gaa videre naar ikke engang de lokale vil det :-)