Cooper pedy 14 nov

Som tidligere skrevet blev vi i Cooper Pedy hele dagen. Vi startede med at tage ind og se "Old Timer's Mine". Det var en gammel mine der tilfaeldigt var blevet opdaget da en beboer gravede ud til et nyt vaerelse i sit hus. Minen var formodentlig en af de foerste der har vaeret i omraadet, dvs. fra 1920'erne. Minearbejderne havde skjult indgangene til minen og forladt den. Hvorfor vides ikke.
Som billedet nedenfor viser skulle man have hjelm paa for at gaa rundt i minen, og det var i hvert fald et af de steder hvor det ikke bare var for sjov.

Da ejerne af grunden byggede en ny indgang til minen for at turisterne ikke skulle fires ind igennem taget, fandt de opal til en vaerdi af 50.000 dollars. Det finansierede resten af anlaeggelsen af turistminen. Et par steder i minen var der desuden uudgravede opal-omraader, som ikke var fjernet for at vise os turister opalen i naturlige omraader. Hvorfor de oprindelige ejere af minen ikke er kommet tilbage for at udgrave dette opal vides ikke.

Ditte nede i minen. Her har der sandsynligvis vaeret opal, siden man har gravet et hul ind til en alerede etableret gang.


Og lige et billede mere af os i minen med matchende hjaelme.
Turen i minen var rigtig interessant. Det var imponerende at se hvad de har formaaet at lave bare med en hakke, et hejseanlaeg og en olietoende til at fjerne brokker i. Der var ikke raad til spraengstoffer. Minearbejderne havde hakket mange skakter ned i minen, da det var lettere end at flytte stenene hen til en skakt laengere vaek for at hive dem op. Alle arbejderne havde deres egen maade at hakke en skakt paa, for den skulle passe til deres kropslaengde, benafstand osv. Der var hakket trin ind i vaeggen paa skakten, hvor man kunne se om de var store eller smaa.
Hvis en minearbejder fandt opal gik han over til at grave ud med et soem eller lignende for at undgaa at beskadige opalen. Ikke lige som i dag hvor de bruger store maskiner...
Vi har ingen billeder af det, men der var ogsaa en historisk gennemgang af Cooper Pedys historie. Et meget interessant besoeg.

Saa tog vi videre til et galleri for at kigge paa kunst. Stedet fungerer desuden som drop-off point for kaenguru-unger hvis mor var blevet draebt. De tog sig saa af kaenguruen. Mere om det senere.
Vi endte med at blive saa imponerede over noget af kunsten at vi koebte det. Det kan nydes i vores lejlighed i Koebenhavn naar vi en gang faar en :)


Der var kaenguru-fodring. senere paa dagen, og det kunne Ditte selvfoelgelig ikke staa for. Saa her er hun saa med sit lille barn. Joey'en hedder Lilly og er 6-7 mdr gammel.

Moegdyr!

Ditte med Cooper, som var ca. 3 maaneder gammel.


Kaenguruer er meget sociale dyr, saa de kan godt lide at blive kaelet for.

Mig og Cooper. Han kunne meget bedre lide mig end Ditte


Saa koerte vi ud til The Breakaways. Rigtig flot. I mellemtiden havde vi ogsaa lige naaet at vaere i supermarkedet og koeben to fluenaet og en kasket til mig. Der var jo fluer over alt! Ditte var temmelig nervoes for at koere rundt ude i The Breakaways. Oejensynligt er hun ikke glad for bratte klinter.

The Breakaways er en sandstensformation der ser ud som om den er brudt vaekt fra de oevrige sandstensbjerge. DerMig foran the breakaways. Et billede som Ditte rigtig godt kan lide.

Mere breakaways. Der var rigtig flot. Desuden havde vi timet det rigtig godt, saa vi var der lige inden solnedgang, hvor lyset var fantastisk.


Dette er saa en af de "blowers" som bruges til moderne minedrift. Efter sigende er de udviklet specielt til Cooper Pedy's forhold. De virker ved at en roerledning foerer ned til til gravemaskinen og alt sten ledes op igennem ledningen. Oppe i den store toende er der en "tornado" som spytter alt stoev og skidt ud den ene vej. De tunge ting, stenbrokker, falder ud den anden vej. Dem kan man saa efterse for opal som man har overset da man gravede nede i hullet.
Disse skilte var der over det hele. Det er ikke for sjov. Der er proeveboringer over det hele, og de er ikke markerede, saa det er med at se sig for.
Reglerne for minedrift i Copper Pedy er noget specielle, da de er blevet grundlagt inden regeringen havde nogen kontrol. Hver person maa have eet lod paa 50 * 100 meter, som han markerer med paele og registrerer paa minekontoret. Alle kan i princippet slaa sig ned som opalminer. Faktisk var der opslag med udstyr til salg i supermarkedet. Det er tilladt at lave proeveboringer inden man registrerer sit lod, og det er selvfoelgelig noget mange benytter sig af.


Dette skilt stod saa lige inden vi kom til vores hostel.. De er vist vandt til dumme turister..

Disse kaktusser stod lige uden for indgangen til vores camping-hule. Blomsterne lukker sig om natten.

Indgangen til vores camping-hule. Dejlig koeligt!


Lige et billede af "the Thunder Donnie" - det kan vel naermest oversaettes med "buldre kassen". Fordi de havde vandet liggende i tanke paa taget var det for varmt til at tage bad midt paa dagen (i kid you not!). Fordi gaesterne - paa trods af advarsler om ikke at goere det - havde braendt sig ved at bade midt paa dagen blev toiletblokken aflaast. Eneste toilet var saa Thunder Donnie'et. Hvis I tror det er varmt at sidde og trykke inde i et blikskur i 42 graders varme, saa har I fuldstaendig ret.

Og lige et solnedgangsbillede. Temmelig flot, ikk?